Bygningens arkitekt

Arkitekten Svend Fournais var arkitekt på vegne af et konsortium af håndværksvirksomheder, som ønskede at opføre etageejendom på den grund, som i dag er Nybrohave.

Svend Fournais (SF) var født i 1907, student fra Herlufsholm og efter endt arkitektstudie arbejdede han for et eller to tegnestuer indtil han grundlagde sin egen tegnestue i 1936, som 29 årig.

Under sit studie havde han naturligvis kendskab til den helt nye Bauhaus-skole i Weimar (senere Berlin og Dresden, under tryk fra nazisterne), som foruden arkitektur også omfattede en række kunstarter (blandt malerne Kandinsky og Paul Klee). På verdensudstillingen i Barcelona i 1929 opførte Mies Van der Rohe en såkaldt pavillion (grundlaget for en villa) med flad tagkonstruktion og lodrette/aflange vægge i udsøgte naturmaterialer, og som vakte en betydelig opsigt. En helt lille by på ca. 50-60 huse af forskellige arkitekter i Bauhaus-stil kan ses i Stuttgart og ellers ses stilen rundt omkring i Tyskland, specielt i øst.

Det første større projekt SF opførte var en 2 x 6 etageejendomme i Valby, færdig i 1938 - et forholdsvist ganske almindeligt etagebyggeri - men dog uden pynt af nogen art.

Næste projekt var Nybrohave, og som tydeligt bærer sporene fra Bauhaus. Bygningsdelene følger grundens skellinjer og holdes sammen i nogle hjørner; formålet var et større lukket gårdrum og adgang hertil via en port. Tilsyneladende er vinduessætninger mm symmetriske, men når man kigger efter kan man se, at det ikke er tilfældet. Meget karakteristisk er de lodrette tremmeopgange, som sammen med altaner er malet hvide. Oprindeligt var facaderne malet lyseblå - sammen med opgangene altså skyer og himmel. Det skal også bemærkes, at SF med vilje har undladt egentlige pynteelementer på facaderne (Bauhaus-skolen kunne ellers sagtens bruge stærke farver).

Kommunen brød sig ikke om porten og heller ikke om den skarpe vinkel foroven ved opgang A ud til parkeringspladsen, men det ville SF ikke ændre.

Byggeriet blev færdig i 1939/40. På Bagsværdvej efter Netto i retningen Bagsværd og på modsatte side findes også en ejendom i Bauhaus-stil, men ellers er der ikke mange af dem i modsætning til den senere Funkis-stil. Der kom lige en krig i vejen, og så var Bauhaus dømt ude -intet tysk, tak.

Efterfølgende byggede SF 15.000 lejligheder (herunder også højhuse, f.eks. Bagsværd Torv), 500 huse og rækkehuse, flere hoteller og kontor/industribygninger. De fleste senere bygninger er i funkis-stilen, enkelte i brutalisme (rå beton). Han er vistnok den arkitekt, som har bygget flest boliger i København.

Ejendommens seneste historie

Da ejendommen blev bygget i 1939, var hver opgang udstyret med eget tørre-, vaske-, pulte-, brændselsopbevarings- og cykelparkeringsrum. Brændselsrummet blev brugt til opbevaring af træ til de enkelte lejligheders brændeovne, som var suppleret af et kul fyr placeret under opgang B.

Dette er sidenhen blevet erstattet af et oliefyr og to olietanke i henholdsvis 1957 og 1977, som ligeledes er blevet erstattet af naturgasfyr i 1992. Dette gasfyr er videre fornyet i 2021.

I året 2015 blev der foretaget en gennemgribende facaderenovering af bygningen. Her skiftede bygningen farve fra den gamle røde farve til den nuværende sand farve, den er i dag. I forbindelse med dette arbejde, hvor der var opsat stillads, blev mindre vinduesskader udbedret på tværs af ejendommen.

I 2016 blev den gamle bunker, som har været placeret centralt i ejendommens gård, nedrevet, efter at have fulgt ejendommen siden anden verdenskrig. Denne er blevet erstattet af et stenbed, hvor diverse mindre buske og blomster er plantet og danner rammerne for en af gårdens bord/bænkesæt.

Dele af kloakken blev i 2021 renoveret i form af en etape 1, som var lokaliseret i bagerste del af haven. Dette er blevet fulgt op af etape 2, som har været i den centrale del af ejendommens gård.

I forbindelse med en efterfølgende inspektion blev det konstateret, at sandfang brøndene på parkeringspladsen skulle udskiftes, og som blev udført i året 2025.

I 2022 blev der foretaget en inspektion via lift for at identificere mulige problematikker, og hvor det blev vurderet at taget fortsat ville kunne holde, såfremt mindre reparationer og almindelig vedligehold blev udført.